Efter AI-forordningen skal en annonce, der vises i EU og udgør en deepfake, for eksempel en realistisk AI-person eller et produktbillede, der vildleder om det rigtige produkt, have en synlig eller hørbar AI-mærkning, og den mærkning er idriftsætterens ansvar. Idriftsætteren (på engelsk deployer) er den virksomhed, der beslutter, om og hvordan et AI-system bruges til at lave annoncen. Hvor et studie eller bureau træffer de beslutninger i produktionen, er det studiet eller bureauet. Brandet bliver også idriftsætter, når det selv træffer de beslutninger, for eksempel ved at vælge en syntetisk talsperson. Pligten har gældt siden 2. august 2026.
Leverandøren af værktøjet har en separat pligt. Som udbyder skal den markere indholdet maskinlæsbart, og værktøjer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, har frist til 2. december 2026.
Hvornår skal en AI-annonce mærkes i EU?
Fra 2. august 2026. Artikel 113 i AI-forordningen, forordning (EU) 2024/1689, fastsætter, at forordningen finder anvendelse fra den dato. Kommissionens spørgsmål og svar om artikel 50, senest opdateret den 24. juli 2026, bekræfter, at artikel 50 gælder fra samme dag.
Kun én frist er rykket, og den gælder kun én pligt. Den digitale omnibus om kunstig intelligens, forordning (EU) 2026/1744, blev offentliggjort den 24. juli 2026 og trådte i kraft tre dage senere. Den nye artikel 111, stk. 4, giver udbydere af AI-systemer, der er bragt i omsætning før 2. august 2026, frist til 2. december 2026 til at overholde artikel 50, stk. 2. Det er pligten til maskinlæsbar markering, som ligger hos dem, der laver værktøjerne.
Fristen for mærkningen er ikke rykket. Kommissionen skriver, at fristforlængelsen kun gælder pligten til markering og påvisning, så en annonce, der udgør en deepfake, skal have sin synlige mærkning nu. Indhold, der er genereret før 2. august 2026, behøver ikke at blive mærket med tilbagevirkende kraft. Derfor er det værd at notere, hvornår hver fil er genereret.
Udbyder eller idriftsætter: hvilken rolle har hver part i en annonceopgave?
Efter artikel 3, nr. 3, er udbyderen den, der udvikler et AI-system eller en AI-model til almen brug, eller får det udviklet, og bringer det i omsætning. I en annonceopgave er det virksomheden bag video- eller billedmodellen.
Efter artikel 3, nr. 4, er idriftsætteren den, der bruger et AI-system under sin myndighed. Kommissionens retningslinjer om artikel 50 fra 20. juli 2026 forklarer, at myndighed betyder at påtage sig ansvaret for beslutningen om at bruge systemet og for måden, det faktisk bruges på, herunder systemets output. Det er beslutningerne, der tæller, ikke hvem der har login.
Kommissionen bruger selv et reklamefirma som eksempel på en idriftsætter, der er en juridisk person, så medarbejderne er ikke selvstændige idriftsættere. En idriftsætter forbliver idriftsætter, også når tredjeparter som underleverandører eller freelancere betjener systemet på dens vegne og under dens ansvar og kontrol. Punkt 15 i retningslinjerne tilføjer, at én virksomhed kan have flere roller på samme tid, for eksempel et brand, der bygger sit eget system og laver sine annoncer med det.
| Rolle | Typisk part i en annonceopgave | Pligt | Fra hvornår |
|---|---|---|---|
| Udbyder (artikel 3, nr. 3) | Virksomheden, der laver og sælger video- eller billedmodellen | Markere indholdet i et maskinlæsbart format, så det kan spores som lavet med AI (artikel 50, stk. 2) | 2. august 2026; 2. december 2026 for systemer, der er bragt i omsætning før 2. august 2026 |
| Idriftsætter (artikel 3, nr. 4) | Studiet eller bureauet, der beslutter, om og hvordan AI bruges i annoncen | Oplyse om en deepfake med en synlig eller hørbar mærkning senest ved første eksponering (artikel 50, stk. 4 og 5) | 2. august 2026, ingen udsættelse |
| Også idriftsætter | Brandet, når det beslutter, om og hvordan AI bruges, for eksempel ved at vælge AI-talspersonen (vores læsning af retningslinjernes punkt 12 og 14) | Samme oplysningspligt; aftal skriftligt, hvilken idriftsætter der sætter mærkningen på | 2. august 2026, ingen udsættelse |
| Udbyder og idriftsætter | Et brand eller studie, der bygger sit eget system og bruger det til annoncer | Begge dele: den maskinlæsbare markering og den synlige mærkning | Mærkningen fra 2. august 2026; markeringen efter datoerne for udbydere ovenfor |
| Ikke idriftsætter | Et brand, der kun bestiller annoncen og overlader AI-beslutningerne til leverandøren | Ingen egen pligt efter artikel 50, stk. 4; reglerne om vildledende markedsføring gælder stadig | Ikke relevant |
| Ikke idriftsætter | Meta, TikTok eller YouTube, når de kun viser annoncen | Ingen som idriftsætter; platformens eget mærkningsværktøj kan kun opfylde idriftsætterens pligt inde på platformen, hvis det giver en klar og synlig AI-mærkning | Ikke relevant |
Et brand, der kun bestiller annoncen, er ikke idriftsætter
Punkt 14 i retningslinjerne besvarer spørgsmålet direkte. En virksomhed, der blot bestiller en annonce hos et reklamebureau uden at træffe beslutninger om eller have kontrol over, om og hvordan bureauet bruger AI, er ikke idriftsætter.
Undtagelsen er snæver. Sådan som vi læser punkt 14, træffer et brand de beslutninger, punktet beskriver, når det bestemmer, at annoncen skal have AI-scener, eller vælger AI-talspersonen. Så er brandet idriftsætter sammen med leverandøren. Hvis det er sådan, I arbejder med jeres studie, så planlæg ud fra, at I er idriftsætter.
Et hovedsæde uden for EU fritager ikke et brand, der retter sine annoncer mod publikum i EU. Samme punkt nævner en virksomhed i et tredjeland, der bruger et AI-system til at lave en deepfake af en kendt person i en annonce, som vises i EU. Punkt 13 begrænser det til indhold, som virksomheden selv retter mod eller godkender til EU.
Når annoncen går gennem flere led, før folk ser den, forventer retningslinjerne, at idriftsætteren sørger for, at mærkningen følger med. Ifølge punkt 12 bør idriftsættere i komplekse produktions- og distributionskæder tage forholdsmæssige skridt, så deres mærkning vises tydeligt ved første eksponering, for eksempel gennem aftalevilkår med dem, der distribuerer indholdet, og gennem indstillinger og grænseflader. Mellem et brand og dets leverandør skal fordelingen stå i aftalen.
Platformene er ikke idriftsættere. Punkt 16 undtager tjenester, hvis rolle er begrænset til at udbrede eller videresende AI-indhold, som andre har lavet, og det beskriver Meta og TikTok, når de blot viser jeres annonce. Punkt 126 åbner en smal vej. Hvis en meget stor onlineplatform eller onlinesøgemaskine giver idriftsættere et værktøj, der lader dem mærke deepfakes i overensstemmelse med artikel 50, stk. 4, altså med en klar og synlig oplysning om, at indholdet er lavet med AI, kan de bruge det til at opfylde pligten inde på den platform eller søgemaskine. Punktet er skrevet om AI, der er bygget ind i platformen, og idriftsætteren har stadig ansvaret for mærkningen. Tjek derfor, at platformens mærkning vises på selve annoncen, første gang folk ser den, før I forlader jer på en indstilling.
Gå beslutningstræet nedenfor igennem for én annonce. Det viser, hvilken part der sætter mærkningen på, og hvad I bør læse bagefter.

